Gå til hovedindhold

Program for kunstruten

ÅBNINGSDAGEN:Søndag den 11. maj 2014 løb den helt store åbning af Kunstruten på stablen. På åbningsdagen var flere lokale kunstnere og frivillige aktorer at finde forskellige steder på ruten. De inviterede til kreative miniworkshops, lege og konkurrencer m.m. for børn og barnlige sjæle.  Du kan se fotos fra åbningen og alle workshops'ne via linket her  

PROGRAM: Aktiviteterne på Kunstruten 2014

Følgende punkter kunne opleves fra Søndag d. 11. maj til og med tirsdag d. 10. juni 2014:

1. Fotos fra børneværksted, procesfotos. STED: Godsbanens lange gang v. tekstilværksted

collage

3. Ballon by, "Byen der fløj væk", balloner og pap belagt med gips, lavet af Godsbanens værkstedshold, STED: Træ tæt ved Godsbanen, Brabrandstiens start v. Bymuseet

Ballonby

4. Flydende skilt med teksten "SLAP AF", lavet af værkstedsholdet på Godsbanen, STED: Brabrandstien v. Åhusene

Slapaf

5. Stort skilt, (talebobler) "Et sted at bo", fællestegning tegnet af Godsbanens værkstedshold, STED: krydset v. Vestre ringgade og Søren Frichs vej

Talebobler

6. Stort skilt, "den glade by", fællestegning tegnet Godsbanens værkstedshold, STED: Søren Frichs vej v. Åbrinkens start.

Den glade by

7. "Skilteskov", lavet af børn i Laden i samarbejde med den lokale dokumentarist Lars Henningsen, KKArt, STED: Brabrand stien, Åbrinken

Skiltene her var også en del af installationen "PAP CITY", der kunne ses på Gellerup Bibliotek.

Skilteskov

 

8. Små postkort-tegninger, "Jeg ønsker for dig", lavet af godsbanens værkstedshold, STED: syd for Åbrinken, Brabrand stien

Postkort

9. Skilte-punkt, "NU!" lavet af Godsbanens værkstedshold, STED: Brabrand stien

Nu

10. Klodser fra tidligere Globus workshop med børn i Gellerup, "Klodskonstruktioner", STED: Brabrandstien v. Åbyvænget

 Klodskonstruktion

11. Kartoffeltryk, stofmaling, lavet af børnehold i Sigrids stue, STED: Søvang haveforening, Brabrandstien

Kartoffeltryk

12. a Fælles maleri "FUTURE TOWN", malet af Godsbanens værkstedshold, STED: Brabrand stien, syd for Louisevej

Futuretown

12. b Stort skilt med "FUTURE TOWN", tekst til stort fællesmaleri skrevet af Mai og Helene fra Godsbanens værkstedshold, STED: Brabrand stien

Futuretown

13. "Bytte bytte", bytte hårfarvestation, installation lavet i samarbejde mellem kunstner Joaquin Zaragoza og Godsbanens værkstedshold, STED: Brabrand stien syd for Louisevej

Bytte Bytte 2

15. Malede skilte, lavet af børnehold i Sigrids stue, STED: Louisevej v. togbroen. 

Skilte

16. Diasshow af børnetegninger og procesfotos, fra værkstedsholdet i Tousgaardsladen, STED: Infoskærme v. Gellerup Bibliotek 

17. "PAP CITY", byinstallation lavet i pap og papir ca. 1,5 kvm, lavet af børn i Tousgaardsladen, STED: Gellerup Bibliotek 

 Gellerup bib 1 Gellerup bib 2

21. Collage af proces/værkstedsfotos fra Laden i Gellerup, STED: Tousgaardsladen, beboerhus, Gellerup

 Ladenfotos 1 Ladenfotos 2

22. a Stort tegning af "flødhest", lavet af dreng i Tousgaardsladen, STED: marken v. krydset v. Edwin Rahrs vej og Åby ringvej

Flødhest 1 Flødhest 2

23. Skulptur af blandet legetøj belagt med gips, lavet i samarbejde mellem Joaquin og et børnehold i Gellerup, Gellerup Museums altan. 

altan altan 2

 

Mini-workshops for børn: Flere lokale kunstnere og samarbejdspartnere sagde ja til at lave små workshops for børn i løbet af rutens åbningstid 11. maj -10. juni 2014.

Følgende kunne opleves på åbningsdagen søndag d. 11. maj:

2. Kreativ tekstilworkshop v. tekstildesigner Katrine Hee, STED: Godsbanens tekstilværksted

Her havde alle børn (gæster) mulighed for selv at trykke et silketryk på en hvid mulepose med Kunstrutens fine logo. Derefter kunne man selv trykke forskellige figurer på, som man havde lyst og arbejde sit eget kreative udtryk.

tekstilværksted

14 a. Elinas vand tema, ”Vandets hukommelse” STED: Brabrand stien, sydvest for Louisevej. OBS: punkt 14a er ikke i kronologisk rækkefølge på kortet!

Her havde børn i alle aldre mulighed for at udfolde deres kreativitet ved at tegne deres egen idé om vandets hukommelse. Den lokle billedkunstner Elina Cullen arbejdede med børnenes egne ideér om, hvad det vil sige, at vand har en hukommelse. Er vandet, floden, havet påvirket af dets omgivelser, og hvordan det bliver udnyttet? Eksempelvis fiskeri, affald m.m. Kan dette ses? Læs mere om Elinas kunst her

Elina

14 b. Hasans farverige cykelworkshop, STED: Brabrand stien, sydvest for Louisevej, samme sted som punkt 14b

Den lokale billedkunstner og børnebogsforfatter Hasan Gungor omdannede i samarbejde med forbipasserende en gammel cykel til en farverig, fællesinstallation af garn. Børn i alle aldre kunne være med. Værket skulle styrke fællesskabsfølelsen og samtidig vise, hvor let man selv kan lave et kunstværk.

Cykel

 

18. "Altan sprængt i grønt", Workshop i Sigridsstue med den lokale kunstner Nicolai Juhler, STED: Sigrids stue, Dortesvej 3, Gellerup, (se Sigrids stues egne hjemmeside her)

Sigrids Stues altan i Gellerup blev plantet til og "sprunget i grønt", så det væltede ud af altanen med grønne planter - som et grønt eksperiment, der var eksploderet mellem fingrene på en guerrilla gartner.

Juhler

19. "Med unge øjne", Mobil madvogn, STED: Tousgaardsladen, Edwin Rahrs vej, Gellerup

En gruppe børn og unge i Gellerup ledet af Grete Aagaard solgte en lille madret til forbipasserende gæster. Projektet "med unge øjne" er en selvstændig børn- og ungdoms-organisation i Gellerup, der holder til i beboerhuset Tousgaardsladen. De samarbejder med bl.a. Ungdommens Røde Kors, Ladens Folkekøkken, Fritidspatruljen, Sigrid stue og mange flere. Du kan læse mere om dem via deres facebookside her

Med unge øjne

20. Ghet2Blast projekt, Netradiostation i rullende campingvogn, STED: OBS: Stedet havde ikke et fast sted, eks. til åbningen var campingvognen på Punkt 22 v. Helhedsbanneret v. Edwin Rahrs vej og Åbyring vej.

Ghet2blast var et selvstændigt kunstprojekt ledet af kunstnerne David Gomez Ramirez of Esben Trige. Værket bestod af en mobil radiotransmitterende campingvogn, der i løbet af Kunstrutens åbningstid fra 11. maj til 10. juni ville trille rundt og sende internetradio til borgere i Gellerup. Unge i Gellerup dekorerede vognen, og i løbet af rutens åbningstid kunne borgere komme og vælge, hvad de syntes, der skulle sendes af programmer/indslag i radioen.

Ge2blast

22. b Foto-station, "turistfotos ved Flødhest", STED: v. Helhedsbanner og "flødhest skilt", krydset v. Edwin Rahrs vej og Åby ringvej.

Den lokale kunstner Barbara Katzin tog professionelle ”turistfotos” med et digitalt kamera af de gæster (børn), der havde lyst til at posere foran helhedsbanneret og værket "flødhest". Disse fotos kunne ses som et sjovt alternativ til det klassiske turistfoto. Derefter kunne man få tilsendt fotoet som postkort, hvis man ønskede det.

Barbara Katzin

24. Aktivitetsdagen Ghettogether i Gellerup inviterede Kunstrutens gæster til sjov og leg, STED: Foreningernes hus, Gellerup, Edwin Rahrs vej. 

 

Den 9. juni:

14 c. "Mødestedet", Drageworkshop for børn v. Joaquin Zaragoza, STED: v. grønt område sydvest for Louisevej v. Brabrand stien

Her kunne børn i alle aldre komme og samle, dekorere og flyve med drager af enhver art på helt tradionel dragebygningsvis. Dragerne kunne børnene efterfølgende få med hjem. 

22. c Dragebygnings-workshop v. Joaquin Zaragoza, STED: Ved den tomme mark v. krydset v. Edwin Rahrs vej og Åby ringvej, Gellerup

Her kunne børn i alle aldre også komme og samle, dekorere og flyve med drager af enhver art.