Som en del af vores netværk for kunstnere i Midtjylland tilbyder vi de kommende tre år en række residencies rundt i Region Midt og internationalt – for professionelle billedkunstnere bosat i regionen. Tanken er at skabe kortere arbejdsophold, hvor kunstnere skaber nye netværk og udvikler nye ideer. Vi vil gerne aktivere lokale aktører i regionen, skabe nye steder for kunstnerisk produktion og -udveksling samt være med til at synliggøre de kunstneriske miljøer i regionen.
Afviklede residencies:
Residency hos Agerupgaard på Samsø, resident Amr Hatem, 2023.
Residency-udveksling i samarbejde med Konst i Halland, september 2021 og september 2022 - residenter: Susanne Westerberg (S), Christel Pilkær Thomsen (DK), Magnus Sjobleke (S) og Sabine Wedege (DK).
Residency på Sound Art Lab i Struer, januar 2022 - resident: Pernille Kofoed
Residency hos Driftskontoret. Resident Pernille Pontoppidan Pedersen. 2021
Corona-residency hos Institut Funder Bakke i 2021 støttet af Museet for Samtidskunst, RADAR, Art Hub, BKF, Copenhagen Contemporary, Sound Art Lab, Performing Arts Platform, Dansk Talentakademi, Huset for Kunst og Design. Residenter: Tore Hallas, ML Buch, Freja Sofie Kirk/kamil Dossar, Anu Ramdas, Sidsel Welden.
Residency hos OXER i Ebeltoft, august 2020 - resident: billedkunstner Kamilla Askholm Jørgensen.