Gå til hovedindhold

Udstilling - You Are in My Veins

Skrevet 11. nov 2019

4 okt 2019 - 17 nov 2019, byrummet, Aarhus - i forbindelse med Art Weekend Aarhus

“You are in my veins, you fuck” er et citat fra topmodellen Kate Moss om hendes dramatiske kærlighedsforhold til musikeren Pete Doherty. Et forhold der udfoldede sig som en blanding af kærlighed, afhængighed og besættelse. Begærets dunkle mål – og dobbeltheden af det forførende og snærende er afsættet for byrumsudstillingen You Are in My Veins. Udstillingen folder sig ind i Aarhus som en intim, anti-monumental tilstedeværelse, der hengiver sig til sindstilstande og affekt. Den har det musiske og musikkens flygtighed, intensitet og patos som formmæssig inspiration.

You Are in My Veins er kurateret af Charlotte Sprogøe, der har inviteret en række internationale og danske kunstnere til at skabe nye værker til Aarhus, der spænder fra en theme song, musikvideo, film, skulpturelle installationer til en performance og koncert. De er hver skabt med udgangspunkt i mentale tilstande, fra det spirituelle, det psykiske til det hedonistiske, og former sig som en variation af toner igennem Aarhus’ indre by.

Aarhus er kendt som en Music City og siden et yderst vellykket turistbranche fremstød i 1938 også som Smilets By. Den former sig, med sine mange Michelin restauranter, dusinvis af fortovscaféer, pittoreske boutiques og brostensbelagte latinerkvarter, som en dragende mini-metropol af wellness og nydelser for gæster fra både opland og udland. Ét af musikbyens markante kommercielle varetegn er den kommercielle, velproducerede pop, men det eksperimentelle alternativ findes også som en punket og kaos-dyrkende undergrund. You Are in My Veins flyder ind i dette spændingsfelt af tiltrækning og stresstilstande, som enhver europæisk storby i dag rummer. Fra universitetsbyens omfattende natklubliv til baggårdenes spirituelle romantik, Escape Rooms og psykoterapiklinikker placerer værkerne sig der, hvor følelserne, energierne og sjæletilstande er mest fortættede.

Udstillingen begynder allerede på vej ind i Aarhus på Molslinjens skærme og åbner med et værk skabt til Dokk1, fyrtårnet for Aarhus prestigefyldte arkitekttegnede havnefront. Den fortsætter ind i midtbyens latinerkvarter til Kvindemuseet og videre ind de hedengangne modkulturområder i gaderne omkring Mejlgade-kvarteret.

You Are in My Veins åbnes i forbindelse med Art Weekend Aarhus fra 4. til 6. oktober og vil løbe efteråret igennem fra 4. oktober til 17. november. Udstillingen er skabt på foranledning af Kunsthal Aarhus, kunsthallen Galleri Image og Aarhus Billedkunstcenter, der for første gang er gået sammen om at lancere en internationalt baseret byrumsudstilling i Aarhus’ indre by. You Are in My Veins er kurateret af Charlotte Sprogøe.

Se billeder fra udstillingen her.

George Henry Longly & Nelson Beer: searchers from You Are in My Veins at DOK1, curated by Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus,
George Henry Longly & Nelson Beer: searchers from You Are in My Veins at DOK1, curated by Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter and Galleri Image. Photo: Jan Søndergaard.

Alex Cecchetti: Love Bar fra You Are in My Veins ved Snevringen, Mejlgade, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, A
Alex Cecchetti: Love Bar fra You Are in My Veins ved Snevringen, Mejlgade, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Galleri Image. Foto: Jan Søndergaard.

Soshiro Matsubara: Love Sick, installation skabt til You Are in My Veins på Kvindemuseet, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kun
Soshiro Matsubara: Love Sick, installation skabt til You Are in My Veins på Kvindemuseet, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Galleri Image. Foto: Jan Søndergaard.