TALK: 5. september, kl. 19 - 20.15, Vogn 1, Godsbanen
Reception/ fernisering på udstillingen: 20:15

Birgitta Schöndorf præsenterer projektet The Green Line - Historier fra Beirut, der udstilles i Mellemrummet i perioden 5. - 29. september.

Når traditionelt kartografisk materiale er utilgængeligt eller ikke-eksisterende, som resultat af krig og ødelæggelse (eks. Beirut), bliver de strukturelle, traditionelle og æstetiske opfattelser af hvordan man registrerer og kortlægger det urbane landskab rystet. Man bliver nødt til at bygge kortlægningsteknikker op igen fra grunden. 

Læs mere om projektet "The Green Line" her.

Se billede i stort format her.

Meddel os venligst om du kommer til talken og udstillingen d. 5. september via linket her.

Baggrund

Da borgerkrigen hærgede i Beirut, blev byen delt i en kristen østside og en muslimsk vestside. Krigen udspillede sig heftigst i området mellem de to sider, det såkaldte ”No mans land”. ”The Green Line” var et andet navn på dette område, som under krigen blev forvandlet til et mareridt. Dette var et område ingen levende mennesker opholdt sig i. Døde soldater fra begge sider lå og rådnede op, hvis de ikke blev spist op af vilde hundeflokke, som flakkede rundt i området. ”No man's land” blev i løbet af årene mere og mere tilgroet af grønne planter og buske. Det var derfor området blev kaldt ”The Green Line”. Veje og store områder blev tilgroede, ingen opholdt sig der pga. minefelter, snigskytterne, skudsalver og vilde hunde. I dag har ”The Green Line” forandret karakter. Området har klare spor af sin fortid før og under krigen. Sammen danner sporene en mærkelig blanding af fænomener, som jeg vil beskrive nærmere. For dagens unge generation er denne del af Beirut som et stort hul i hukommelsen. De forholder sig til hvad deres familier fortæller dem, og de reportager, som foregik på alle de forskellige tv- og radiostationer, som blomstrede under krigen. Den unge generations kollektive hukommelse er baseret på en 20 års lang krig. For mig som besøgende i Beirut, var det netop dette område, som interesserede mig mest og som jeg nu vil prøve at kortlægge ud fra mine egne og andre folks oplevelser fra krigen.

Formål

 Formidle byhistorier, som har en bestemt atmosfære.

 Formidle Beirut historierne til et bredere publikum pga. aktualitet set ud fra den nuværende konflikt.

 Kombinere forskellige medier (analoge og digitale), tegninger, serigrafi tryk, skrevne historier og film til en kortlægnings metode, som kan være med til at tydeliggøre kvaliteter og fænomener, som eksisterer i urbane byområder.

 Denne type eksperimenterende notation skal videreudvikles i workshoppen ”Kortlægning af Den kreative bydel på Godsbanen” – Aarhus.

Indhold 

Udstillingen er inspireret af erfaringer fra mit afgangsprojekt ”Et arabisk bad i Beirut, en urban have på den grønne linje”. Jeg opholdt mig i Beirut i to måneder for at påbegynde en analyse og indsamle stof til det afsluttende afgangsprojekt ved Arkitektskolen i Aarhus. Studiet omhandler hvordan man som arkitekt og planlægger skal forholde sig til efterkrigsproblematikker. Kortlægningen af demarkationslinjen fremstår som den første del af afgangsprojektet. Den bærer præg af fabulerende tegneteknikker som blev aktivt brugt for at nærme sig undersøgelsesfeltet «The Green Line» demarkationslinjen i Beirut. Tegneteknikkerne blev brugt i en vekselvirkning med traditionelt kartografisk materiale, som f.eks. overordnede situationskort. Intuitive teknikker blev udviklet i forhold til de steder, som skulle beskrives. Disse teknikker blev brugt som et realiseringsredskab for hvad der var vigtigst at notere sig. Undersøgelser, som drejer sig om videreformidling af et ”sted” vha. forskellige kortlægnings- og notationsteknikker optager mig. Disse teknikker er relevante både i tegnestue- og undervisningssituationer.

Det kartografiske kontra det perceptuelle.

Det urbane landskab kan registreres ved brug af to meget forskellige redskaber, et kartografisk og et perceptuelt. Det kartografiske kendetegnes ved et distanceret blik - et overblik, som fortæller om det urbane landskabs struktur og indhold. Det perceptuelle er det levede og oplevede, kroppens og sansernes møde med det urbane landskab. Når traditionelt kartografisk materiale er utilgængeligt eller ikke-eksisterende som resultat af krig og ødelæggelse (eks. Beirut), bliver de strukturelle, traditionelle og æstetiske opfattelser af hvordan man registrerer og kortlægger det urbane landskab rystet. Man bliver nødt til at bygge kortlægningsteknikker op igen fra grunden. Vi erfarede, at den måde lokalbefolkningen i Beirut læste byen på, det såkaldte perceptuelle, blev meget vigtigt for os. Det udviklede sig til en anderledes måde at imødekomme en by og et landskab på som arkitekt. Vi begyndte med at fortælle historier, lige som lokalbefolkningen gjorde. Tegninger, ”mind maps”, film og korte små fortællinger, som alle havde den samme ”grønne tråd”, blev redskaberne, vi brugte for at nå ind til byens identitet. Det udviklede sig til en frugtbar eksperimenterende metode, som prægede arbejdsprocessen og som senere blev brugt til at foretage beslutninger, når et projekt skulle udvikles. Metoden blev udviklet i arbejdsprocessen i en vekselvirkning mellem først det handlende og derefter det analyserende i forskellige skalaer. Redskabet stod centralt både når det gjaldt indsamling af data, notation / tilnærmelse ude i feltet og det videre skitserings- / projekteringsforløb.

Denne kontekstuelle erfaring på egen krop, som derefter blev udsat for systematisk refleksion, gav øget forståelse for byen Beirut.