
Til vores nye residence for kunstnere i Berlin som vi - Aarhus Billedkunstcenter - har etableret med Jørn Tækker, udvalgte vi i 2014 18 kunstnere, som har/er i residence ca. 1 måned hver - fra september 2014 til februar 2015. De har alle været meget glade for opholdet, det eneste de ønsker sig – er endnu mere tid i Berlin!
Vi glæder os umådeligt meget til at se, hvor mange ansøgere, der kommer her i anden runde den 5. januar og opfordrer billedkunstnere, performere og forfattere til at søge. Man skal have tilknytning til region midt, men man må gerne søge sammen med en samarbejdspartner fra et andet sted i DK eller fra udlandet. Kunstnerne vil få svar på deres ansøgning den 12. januar 2015.
De ansøgere vi havde igennem i 2014 har primært søgt, fordi de vil:
-
Hente inspiration fra Berlin
-
Danne netværk i Berlin og udvikle kunstmiljøet i Region Midtjylland
-
Styrke det tværfaglige samarbejde
-
Udstille i Berlin
-
Have arbejdsro
P.t. arbejder fx Elle-Mie Ejdrup med skulpturelle lyslinier i relation til lufthavnsområdet Tempelhof, de unge kunstnere Ragnhild May & Signe Boe skal researche på Alte Museum, mens Jacob Lund skal udstille sine fotografier i Berlin.
Du kan læse meget mere om ansøgningsprocedure, se billeder af lejlighederne, finde lister over spændende udstillingssteder i Berlin og meget andet under fanen AIR Berlin eller følge linket her.