Gå til hovedindhold

Ny dansk styret kunsthal åbner i Berlin

Skrevet 23. dec 2020

Kunsthallen PLU41 slår dørene op for deres første udstilling i Berlin: Improved Apparatus, som viser værker af Mogens Jacobsen og Frieder Butzmann.

Hvornår: Fredag d. 30. jan. kl. 17-21.

Hvor: Paul-Lincke-Ufer 41, Berlin

PLU41

Om PLU41: 

Med åbningen af udstillingen „Improved Apparatus“ af Jacobsen og Butzmann Kunsthalle slås dørene til PLU41 for første gang op.

Målet for PLU41 at skabe en platform for moderne kunst, med så stor en diversitet som muligt. Det betyder at PLU41 vil vise udstillinger der spænder over hele spekteret indenfor samtidskunst, uden at definere sig gennem form, materiale eller sprog. Den eneste styrende parameter vil være kvalitet. PLU41 vil arbejde med internationale såvel som danske kunstnere uden at repræsenter nogen, men præsentere så mange som muligt. Et andet klart mål for den kuratoriske gruppe bag PLU41 er samarbejde og deltagelse. Derfor vil der blive opbygget et omfattende program af events og en ugentlig ”dinner-club”. Således er PLU41 ikke blot et udstillingsrum men også et mødested og et out-reach projekt og en platform for social interaktion.

Under den første udstilling vil vi køre et program bestående af dinner-club og events de fleste torsdage.

Kommende udstillinger tæller blandt andet “Avantgarde mecanique, -en homage til Francisca Clausen”, og en maleriudstilling af Peter Bonde og Sebastian Dacey.

PLU41 er Initieret af kunstnerne Malene Landgreen, Daniel Salomon og Thorbjørn Bechmann samt erhvervsmanden Jørn Tækker, og sponsoreret af Tækker-group 

Mogens Jacobsen og Frieder Butzmann mødtes første gang i 1984 og har siden da vedligeholdt et dybt venskab. Trods venskabet har de sjældent haft mulighed for samarbejder. Derfor er det med spænding og stolthed, at PLU41 nu kan præsentere en udstilling med værker af begge kunstnere. Selv om de to har arbejdet uafhængigt af hinanden i 30 år, er deres respektive produktioner præget af en fælles glæde ved at designe udstyr, maskiner og apparater. Mogens Jacobsen er en af pionererne inden for dansk www-kunst. Hans tidlige værker udforsker internettet som et materiale - med en optagethed af dets logik og struktur. De beskæftiger sig med internettets grænseflader, med en betydelig kritik af den udbredte visuelle netkunst. Siden 2000 har Jacobsen forladt arbejdet med udelukkende skærm-baserede værker og har udviklet en praksis omkring konstruktion af maskiner og installationer med fysisk Interfaces. Hans særlige interesse er fælles netværksbaserede, teknologiske grænseflader og deres æstetik. Mange af hans værker vækker mindelser om de enheder vi alle omgås i dagligdagen: arketypiske computere, og testudstyr fra laboratorier. Et nærmere eftersyn viser imidlertid, en para-funktionalitet i maskinerne: værket ”IBM Mainframe” afprøver klassiske politiske essays og laboratorium udstyr lader os, publikum, tilgå statistiske data fra (OECD) og Verdensbanken. På den måde rækker Jacobsens arbejder ud af det digitale og ind i den politisk-økonomiske virkelighed.

Frieder Butzmanns har en omfattende musikalsk karriere som producerer, indsamler og arkivar af usædvanlige lyde siden 80'erne bag sig. Han har været med i avantgarde-grupperne Einstürzende Neubauten og Der Plan og arbejdet tæt sammen med Deadly Doris. Formen og karakteren af hans personlige værker spænder fra musik, performances, foredrag, radio-spil og filmmusik. For at sige det med hans egne ord: Lige dele klassisk industriel kammermusik, Neo-brutalisme, electro, dada, underground, barok og kabuki, -psykedelisk bubblegum, elevator musik og musique concreté.

Gennem hele sin karriere har Butzmann eksperimenteret og arbejdet med et utal af instrumenter. Både traditionelle, samt modulære synthesizer, saxofon og klaver. Han har eksperimenteret og ofte har optrådt med fundne objekter eller hjemmelavede instrumenter. Nogle af disse excentriske lyd-genererende enheder er udstillet på denne vis.

Frieder Butzmann, komponist og performer, * 1954 (DE)
Mogens Jacobsen, billedkunstner, født 1959 (DK)

Læs mere om PLU41 her.