d. 9 oktober kl. 15-17
Gasværket 19B (adresse: Kalkværksvej 7, 8000 Aarhus C)
Mødested: Den Røde Løber (klik her for kort)
Udforsk nye udsmykninger i Sydhavnen - gennem et "blødt" og internationalt perspektiv.
Dette arrangement er i to dele, og reflekterer over "blødhed" i kunst, arkitektur og byudvikling.
Vi starter med et internationalt panel, som diskuterer projektet Soft City, der sammenligner kunst og byudvikling på tværs af industrihavnene i Aarhus og Gdańsk, Polen. Derefter inviterer Aarhus Billedkunstcenter på en kunstvandring for at se helt nye, stedsspecifikke udsmykninger i Sydhavnens nye Kunstby - med en præsentation af billedkunstner Marianne Jørgensen.
Vi mødes på Jørgensens nye udsmykning Den Røde Løber kl. 15.00 og går sammen til Gasværket. Den Røde Løber ligger under Havnesport, ved siden af Spanien 19 (her). Venligst ring til Pam hvis du ikke kan finde det: 40 12 38 90.
Tilmeld jer på leder@aabkc.dk.
Eventet er gratis.
Panelet foregår på engelsk og kunstvandringen foregår på dansk.
Vi anbefaler at gå eller bruge offentlig transport - den nærmeste parkeringsplads er ved Bruuns Galleri.
"Kunstbyen som en 'Soft City'" er del af programmerne for Aarhus Arkitekturuge 2025 og Bag om Kulturen i Aarhus, samt projektet Soft City. Eventet er støttet af Kultursamvirket og Danmarks Ambassade, Polen.

Foto: Den Røde Løber af Marianne Jørgensen, 2025
