Gå til hovedindhold

Tanja Nellemann Kruse er valgt til Det selvorganiserede residency

Skrevet 28. jun 2023

I forbindelse med vores open call til Det selvorganiserede residency, har vi oplevet stor interesse og modtaget flere relevante og kreative ansøgninger fra kunstnere i Region Midtjylland.

Billedkunstner Tanja Nellemann Kruse har ønsket at lade turen gå til Sverige. Hendes rejse går med tog over Sjælland, til Malmø med indlagte aftaler og videre til Stockholm, hvor hun blandt andet skal besøge Index, Bonniers konsthall, og det Stockholm-baserede forlag Praun & Guermouche. Desuden går turen til Göteborg hvor GIBCA biennalen afvikles. Tanja er valgt til Det selvorganiserede residency med et program, der indeholder besøg hos mulige samarbejdspartnere og research på konkrete værker til kommende udstillinger.

I udvælgelsesprocessen lagde vi vægt på at hendes selvorganiserede residency er netværksskabende med navngivne kontakter og indholdsmæssigt betydningsfuldt for udviklingen af hendes kunstneriske praksis. Tanja Nellemann Kruse er udvalgt af Aarhus Billedkunstcenter i samarbejde med kunsthistoriker Marianne Grymer Bargemann, Direktør for Godsbanen.

Støttet af Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje og Aarhus 2017-Legacymidler

Foto: Tine Hvolby