Gå til hovedindhold

Bustur til Vestjylland

Skrevet 09. maj 2023

Aarhus Billedkunstcenter og BKF arrangerer netværks- og inspirationstur til den kunstnerdrevne forening ET4U, der vil fortælle lidt om deres arbejde med samtidskunst i Vestjylland i mere end 20 år. Samtidig præsenter de det aktuelle projekt, INSEKT, der består af flere dele, der alle har insekter og biodiversitet som omdrejningspunkt. Projektet består blandt andet af et fysisk værk; INSEKT-HOTELLET, som er placeret i skoven ved Nørre Vosborg og et værk på Udstillingen Gods som vi også skal se.

ET4U – Contemporary Visual Art projects in Mid and Western Jutland blev dannet ud fra et ønske om at skabe et aktivt fagmiljø for billedkunstnere og præsentere lokalbefolkningen for international samtidskunst.

https://et4u.dk/insekt/

Vi skal se udstillingen Gods på herregården Nørre Vosborg, hvor Kunstnersammenslutningen Jylland har 24 deltagende kunstnere med.

https://nrvosborg.dk/arrangementer/kunstudstilling/

8. juni 2023
Afgang fra Aarhus kl. 9.00
Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Der er mulighed for at stige på i Silkeborg, ved Jysk Arena
Retur i Aarhus omkring kl. 17.30

Takket være et tilskud fra BKF, støtte fra Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje og Aarhus 2017-Legacymidler samt rabat på entre fra Nørre Vosborg, kan vi tilbyde turen uden brugerbetaling.

Der er sandwiches til frokost.

Tilmelding senest den 2. Juni kl. 12.00 til leder@aabkc.dk

Insekthotellet
Foto: ET4U