Med Emily Louise Beresford og Christel Elver Pilkær
21. oktober kl. 10-16 i ALRUM
Har du lyst til at kunne fotografere dine egne værker? På dette kursus lærer du at fotografere dine egne værker, så de kommer bedst muligt til deres ret på fotografiet.
Vi arbejder med de vigtigste elementer, farve, baggrund, lys og komposition. Du får praktisk vejledning i, hvordan du skaber et fotografi, der gengiver værkets farver, detaljer og udtryk så præcist som muligt.
Kurset henvender sig til kunstnere, der ønsker at blive bedre til at dokumentere deres værker til blandt andet hjemmesider, sociale medier, udstillinger, kataloger, ansøgninger og salg.
Der vil være fokus på praktiske øvelser og på at finde løsninger, der passer til netop dine kunstværker og det udstyr, du har til rådighed, så tage dit eget kamera med: det kan være din mobil, point & shoot eller DSLR, så vi kan hjælpe dig med at skabe fotografierne derhjemme eller på værkstedet.
Du går fra kurset med større forståelse for, hvordan lys, farver, baggrund og komposition påvirker det færdige billede – og med konkrete værktøjer til selv at fotografere dine værker.
Undervisere: Emily Louise Beresford og Christel Elver Pilkær
Kurset afholdes i ALRUM på Aarhus Billedkunstcenter, Kalkværksvej 32, Sydhavnen, Aarhus
Egenbetaling: kr. 400 inklusiv en let forplejning. 800 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding til kontaktbkfmidt@gmail.com
Kurset er støttet af BKF's Kulturelle Midler
Kurset er en del af Aarhus Billedkunstcenters partnerskab med BKF Midt, hvor vi tester potentialet for ALRUM som et sted, hvor kunstnere og kunstaktører kan udvikle og dele deres praksis. Partnerskabet og relaterede aktiviteter er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.