Gå til hovedindhold

AaBKC Social med Paola Monzillo

Skrevet 22. sep 2021

Onsdag d. 29. september kl. 9.30 afholder vi AaBKC Social i Sidesporet på Godsbanen, hvor du kan møde din uruguyanske kunstnerkollega Paola Monzillo, der lige nu er i residency hos Malt Air på Maltfabrikken i Ebeltoft. Paola arbejder i collage, tegninger og installationer. Hun er særligt optaget af at forstyrre og udfordre den neutralitet, som vi oftest ubevidst tillægger geografiske kort og historiske data. Hun stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor disse repræsentationssystemer ser ud, som de gør, og påpeger, hvordan deres udformning er forbundet med politisk magtudøvelse. 
Få en kop kaffe og lidt morgenmad og hør nærmere om Paolas praksis og ophold hos Malt Air.