Superbruger-ordning i Godsbanens åbne værksteder

Godsbanens Åbne Værksteder er et efterhånden veletableret center for kulturproduktion lige midt i Aarhus. Værkstederne er åbne for alle, og du finder åbningstiderne på Godsbanen.dk. Efter princippet hjælp til selvhjælp er vores dygtige folk klar til at møde alle former for fagligheder og hjælpe dem med deres projekter.

Specielt interessant for udøvende kunstnere er måske værkstedernes superbruger-ordning. Det kræver selvfølgelig et indledende kendskab til værkstedet, samt at man er fagligt selvkørende og overholder de aftaler der måtte være. Men herefter er der mulighed for at få adgang til værkstederne udenfor normal åbningstid. Her kan findes den arbejdsro og plads til fordybelse, som er vigtig for mange billedkunstnere i deres proces. Superbruger-ordningen er en kontraktlig aftale som normalt løber op til 3mdr.

For yderligere oplysninger kontaktes lederne af Metal-, Træ,- Form/Keramik- Tekstil-, Laser- eller Grafisk Værksted. Du finder kontaktoplysningerne her :

http://godsbanen.dk/muligheder/godsbanens-aabne-vaerksteder/medarbejdere/

Vi glæder os til at hjælpe dig med at realisere dit projekt

Richard Lehner
Leder af Godsbanens Åbne Værksteder