Gå til hovedindhold

Busture

I regi af vores regionale netværk for billedkunstnere inviterer vi til en række netværksmøder.

Bustur til kunstnerdrevne miljøer i Region Midtjylland d. 11.04.2019
Aarhus Billedkunstcenter og BKF Midt arrangerede i foråret 2019 en bustur til Silkeborg, Viborg og omegn, som gjorde os klogere på nogle af de spændende kunstnerdrevne miljøer i denne del af Region Midtjylland. Busturen var det andet større netværksmøde i forbindelse med Det regionale netværk for professionelle billedkunstnere. På dagen besøgte vi Bull mengers, DRIFT - prøverum for kunst, Institut Funder Bakke og Depot 48.   

Institut Funder Bakke
Institut Funder Bakke

Workshop på Maltfabrikken i Ebeltoft, 30.11.2018
Dette første større netværksmøde i forbindelse med Det regionale netværk for professionelle billedkunstnere havde et særligt fokus på, hvordan netværksskabende initiativer og projekter kan faciliteres og realiseres i praksis. På workshoppen blev eksisterende projekter videreudviklet og nye ideer præsenteret. Kunstnerne Mette Skriver og Pia Pedersen fortalte om projektet ”Kunstnerbussen” - et initiativ der kan skabe mulighed for at komme rundt i regionen og se de billedkunstneriske tiltag, der eksisterer, og møde de forskellige aktører. Derudover svarede Mie Pedersen og Erik Bach Andersen fra Region Midtjylland på spørgsmål om mulighederne for finansiering af projekter og initiativer i relation til netværket.
Til denne workshop var Maltfabrikken i Ebeltoft til vært for dagen. Vi hørte om residencyprogrammet Malt Air, som er et samarbejde mellem Maltfabrikken, Kunsthal Aarhus og Statens Værksteder for Kunst.