Kursusudbud for udøvende kunstnere

Her er tre spændende kurser, som kan styrke dit billedkunstneriske virke

Kunst i det offentlige rum/stedsspecifik kunst

Århus Kunstakademi har oprettet et nyt kursus for udøvende kunstnere, som ønsker at få styrket deres kompetencer i forbindelse med udsmykningsopgaver. Kurset indeholder 5 moduler, hvor I vil få indblik i, hvordan man byder ind på offentlige udsmykningsopgaver, herunder skitseproces og udførelse af det færdige projektforslag samt præsentation af dette for opgaveudbyderen. Kurset forløber som en række foredrag, introduktioner og workshops. Kursets tovholder vil være billedkunstner Peter Land.

I forbindelse med kurset vil der være mulighed for at indgå i en konkurrence om udsmykning af ét studierum på DOKK1, hvor der er et lille honorar til kunstneren samt dækning af omkostninger til etablering af værket på DOKK1.

Tilmeld dig og læs mere om kurset her

 

Bliv bedre til at undervise – didaktisk metodik i billedkunstundervisningen

Århus Kunstakademi afholder i samarbejde med BKF og Dansk Oplysningsforbund kursus i Didaktisk metodik i billedkunstundervisninger. Kurset er henvendt til alle, som gerne vil undervise og styrkes i tilgangen til undervisning inden for billedkunsten. Kurset har en specialpris til BKF-medlemmer og medlemmer af Dansk Oplysningsforbund, men tidligere studerende fra Århus Kunstakademi kan også få det til samme pris som BKF og DOF-medlemmer.

Tilmeld dig og læs mere om kurset her

 

Professionel sparring og idé-udvikling

Svend Allan Sørensen tilbyder sparring til at få styr på processen fra løs idé til skriftlig præsentation, der kan bruges til ansøgning om økonomiske midler eller udstilling. Kurset er støttet af BKF-O og udarbejdet i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter og Det Jyske Kunstakademi.

Tilmeld dig og læs mere om kurset her