ART BAR d. 4. maj kl. 17–20 i Vogn 1 på Godsbanen med talk af den hollandske kunstner Carolien Adraansche

Kom og bliv klogere på kunst, plastik og biodiversitet – og sammenhængen i mellem.

Kurator-teamet bag udstillingsrækken Rethinking MATTER, der kan opleves i Godsbanens Foyer, har i forbindelse med deres sidste udstilling Biotic Synthetics inviteret den hollandske kunstner Carolien Adriaansche på et kort ophold i Aarhus, hvor hun vil arbejde på en stedsspecifik installation til udstillingen.

Materialet til Caroliens værker udgøres af en stor mængde plastikaffald, som hun indsamler og efterfølgende transformerer til skulpturer og stedspecifikke værker. I løbet af hendes to ugers ophold i Aarhus vil hun skabe en stedsspecifik installation, som udforsker forholdet mellem plastikaffald og biodiversitet. Efter en uges indsamling af affald i og omkring Aarhus koordinerer Carolien en 3-dages workshop, hvor hun i samarbejde med en gruppe lokale kunstnere vil færdiggøre installationen. Workshoppen fungerer desuden som en ramme for kritisk dialog om økologi, økonomi og de etiske emner, der knytter sig til plastik – et af de mest omsiggribende materialer på vores planet.

ART BAREN d. 4. maj vil være en afslutning på Caroliens ophold, hvor hun vil fortælle om sin praksis, sit forhold til plastik og sine oplevelser i Aarhus. Kom og hør nærmere!

Se Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/1946001515676759/?fref=ts