Projektpladser

Har du et projekt men mangler kontorplads, så kan du ansøge om en plads på Godsbanens projektdæk eller på Brobjerg skolen.

NB: Samtlige pladser er udlejet i hele 2015. For at komme på venteliste til en projektplads, kontakt Katrine Rønne Nikolajsen på nrka@aarhus.dk

En projektkontorplads består af et skrivebord og stol i et storrum samt adgang til kontorfaciliteter såsom reolplads, mødelokale, internet og tekøkken.

Der findes to typer projektpladser:

Fuldtidspladser: - koster 450 kr. pr. måned (ca. 35 stk.), 


Delepladser: - koster 150 kr. pr. måned (ca. 20 stk.).  
Delepladserne deles af op til 3 personer. Delepladserne er en fleksibel løsning for de projekter, som ikke har brug for en fast arbejdsplads hver dag, men som stadig ønsker at have mulighed for af og til at have en arbejdsplads, at kunne booke mødelokaler, at have et sted at opbevare mapper, have en anden adresse til foreningen etc. Det er op til brugerne af dele pladserne selv at koordinere, hvordan de fordeler pladserne mellem sig.

Hvem kan søge?
For at komme i betragtning til en projektkontorplads, skal man skrive en motiveret ansøgning. Motiveret skal forstås på den måde, at man skal forholde sig til, hvad man kan bidrage med, så vi sammen løfter Godsbanen til at blive mere og andet end blot et kontorfællesskab. Derudover skal man skrive, hvad det er for et projekt, man arbejder med, i hvilken periode man søger om en projektkontorplads, og om man ønsker en projektkontorplads på Brobjergskolen eller på Godsbanen.

  

Ansøgningsskema vil blive lagt på GODSBANENS hjemmeside i god tid inden fristen.

Yderligere spørgsmål rettes til Lone Jensen: lonej@aarhus.dk