Kurser

Hold musen over menupunktet "KURSER" og klik dig videre i undermenuerne for at finde frem til relevante links til kursusudbydere. 

Et af Aarhus Billedkunstcenters hovedformål er at udvikle bedre produktionsrammer for billedkunstnere ved bl.a. at tilbyde kompetencegivende kurser, samt rådgivning. Mange af kurserne vi tilbyder i efteråret 2013 er udsprunget af et tæt og givende samarbejde med Skolen for Kunst & Design, Byens Åbne Værksteder, BKF, Kulturstyrelsen, Galleri Image, Sigrids Stue og Det Danske Kulturinstitut. 

Vi prioriterer en vifte af forskellige kurser, workshops og talks, bl.a.:
- Kurser, som giver tekniske færdigheder i bl.a. Illustrator, InDesign og Photoshop, der i mange kunstpraksisser er nødvendige redskaber. 
- Kurser og workshops, som har fokus på læring indenfor tegning, performance, collage, foto, m.v., og som kan udvikle teknik, udtryksform og nye visningsmuligheder. 
- Kurser, som giver mulighed for at formidle egne værker gennem artists statements, sociale medier og andet formidlingsmateriale, og som kan være med til at give bedre pressedækning og udstillingsmuligheder. 
- Kurser, som forbedrer produktionsvilkår og international udveksling: fx fundraising og fondsindsigt, som giver indsigt i, hvordan kunstprojekter kan realiseres, samt talks og netværksmøder med udenlandske kunstnere og kuratorer. 
- Workshops, som er skræddersyet til vores særlige fokus på kunst i det offentlige rum og vores projekt Fra Godsbanen til Gellerup, herunder metodisk fundament for at kortlægge et sted gennem tegning, serigrafi og film. 

På vores hjemmeside kan du læse mere om alle kurser, samt andre kurser i Aarhus udbudt af fx Det Jyske Kunstakademi, Kunsthal Aarhus, Aarhus Kunstakademi, samt mange workshops og seminarer i udlandet. 

Vi tilbyder desuden en studietur til Istanbul Biennalen, hvor vi kan få et indblik i internationale kunstneres og kuratorers arbejdsprocesser og udtryk, samt for at have et fælles fundament for at diskutere hinandens praksisser. 

Fremadrettet har vi indledt et samarbejde med Aarhus Universitet, Arkitektskolen, Skovsnogen, rum46, og Aarhus Litteraturcenter vedr. kurser omhandlende borgerinddragende strategier. 

 

Aarhus Billedkunstcenter er støttet af: