Internationalt Netværksmøde 2017

Internationalt Netværksmøde for kunstnere og kuratorer

Aarhus Billedkunstcenter, Kunsthal Aarhus og kunsten.nu afholdte et internationalt netværksmøde for kunstnere og kuratorer, fredag d. 19. maj 2017 i Kunsthal Aarhus. Arrangementet var en del af Art Weekend Aarhus 2017.

Netværksmødet gav 24 kunstnere en unik mulighed for at netværke med anerkendte nationale og internationale kuratorer. Mødet tog form som en række planlagte en-til-en samtaler á 20 min. Hver kunstner mødte 4 af de 13 inviterede nationale og internationale kuratorer, der til gengæld hver  mødte 8 kunstnere.

Midtjyske kunstnere kunne indtil 3. april søge om at deltage i netværksmødet. Der er nu lukket for ansøgninger.

Henvendelser og spørgsmål besvares pr. mail: kommunikation@aabkc.dk eller telefon: +45 23 45 33 60

Deltagende kuratorer:
Nationale:
Birgitte Kirkhoff Eriksen, Museumsdirektør, Museet for Samtidskunst / Marie Dufresne, Museumsinspektør, Kunstmuseet Vejle Museerne / Merete Jankowski, leder, Overgaden. Institut for samtidskunst / Johanne Løgstrup, kurator, Publik / Nikolaj Stobbe, kurator og leder af Vermillion Sands / Rasmus Vestergaard, Direktør og chefkurator, Dias. Digital Interactive Art Space, (AFBUD: Christian Skovbjerg Jensen, direktør, Inter Arts Center.)

Internationale:
Etienne Bernard, Direktør og kurator, Passerelle Centre d’art contemporain, Brest / Anneka French, kurator og kunstskribent, Birmingham / Gwen Lee, kurator fra Singapore / Azar Mahmoudian, kurator fra Teheran / Marina Paulenka, kurator og fotograf, Zagreb / Mary Conlon, kurator, grundlægger og co-direktør, Ormston House, Irland, Övül Ö. Durmusoglu, kurator og kunstskribent, Berlin/Istanbul.

Info om kuratorerne:

De nationale:

Birgitte Kirkhoff Eriksen er museumsdirektør på Museet for Samtidskunst i Roskilde siden 1. november 2014. Hun er cand.mag. i kunsthistorie og har drevet galleriet kirkhoff - contemporary art i København i perioden 2004-2009. Hun har været museumsinspektør på Arken Museum for Moderne Kunst (2009-2010) og museumsinspektør ved Sorø Kunstmuseum (2010-2014), før hun blev direktør på Museet for Samtidskunst.

Rasmus Vestergaard er direktør for kunsthallen for digital kunst, DIAS – Digital Interactive Art Space på Vallensbæk Station siden januar 2016 og har været kurator samme sted siden 2013. Han har udviklet det kunstneriske program og kunsthallens profil. Vestergaard har de sidste 10 år arbejdet med samtidskunst med fokus på digital kunst bl.a. som direktør for SNYK Skive Ny Kunstmuseum og freelance kurator, kunstkritiker og skribent. Han har været direktør for LARMgalleri i 2012/2013, og har desuden haft ansættelser på Den Frie udstillingsbygning, Kunsthal Aarhus og Aarhus Universitet. 

Marie Dufresne er museumsinspektør på Vejle Kunstmuseum (siden 2014). Inden da arbejdede hun i Nikolaj Kunsthal som assisterende kurator og eventkoordinator. Derudover var hun grundlægger og leder af galleriet Beaver Projects i København i perioden 2006-2012. Hun er uddannet cand. mag. i Visuel Kultur på Københavns Universitet med en BA i kunsthistorie.

Merete Jankowski er kunsthistoriker og kurator og har siden 2012 været leder af Overgaden Institut for Samtidskunst. Hun har i perioden 2009-2012 været rektor for Det Fynske Kunstakademi og før det bl.a. arbejdet i Kunststyrelsens Billedkunstcenter, som freelance kurator og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Johanne Løgstrup er kurator og cand. mag. i litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun var ansat som kurator på Nikolaj Kunsthal i 2015-2016. I perioden 2012-2014 var hun daglig leder af udstillingsstedet bureau publik og mellem 2007-2011 var hun kurator og kunstformidler i Kontoret for Undergrundsanliggender. Hun har arrangeret mange udstillinger og været forfatter og medredaktør af flere publikationer.

Nikolaj Stobbe er kurator. I samarbejde med Kevin Malcolm og Malene Dam driver han udstillingsstedet Vermilion Sands, der viser lokal og international samtidskunst med fokus på kuratering, mediering og tilgængelighed. Han har læst Kunsthistorie og Moderne Kultur & Kulturformidling. Udstillinger og tekster inkluderer bl.a.: katalogtekst til udstillingen Core, Mantle, Crust af Markus von Platen & Johan Rosenmunthe på Kunsthal Nord, essay om Adriana Ramić og Jenna Sutela skrevet sammen med Vera Østrup til Ny Jord II, udstillingerne Tell me again, slowly….What were you doing on Mars? i OK Corral og Tactility i galleriet Nils Stærk.

AFBUD: Christian Skovbjerg Jensen er direktør på Inter Arts Center.

De internationale:

Mary Conlon is a curator based in Limerick, Ireland. Conlon is the Founder and Co-Director of Ormston House, a cultural ressource centre and exhibition space located in Limerick. She is on the board of directors of EVA International, Ireland’s Biennial of Contemporary Art, and is a Partner of Visual Artists Ireland, providing advocacy and advice to artists. In 2016, she worked as a Cultural Programmer for Limerick’s bid for European Capital of Culture. Her writings have been published in Irish Arts Review, COLLECTED, Paper Visual Art, and the Visual Artists’ News Sheet. Conlon is curator-in-residence at Aarhus Center for Visual Art in May- June 2017. 

Azar Mahmoudian er kurator og underviser bosiddende i Teheran. Hun er en del af den kunstneriske gruppe, der var med til organisere projektrummet kaf i Teheran (2010-2015), som var et uafhængigt sted, hvor man fokuserede på et diskursivt og undervisningsrelateret program omhandlende kunst og teori. Hun var assisterende kurator på den 11. Gwangju Biennale i 2016. Azar er også lektor ved Teheran Universitet for Kunst. Hun har kurateret udstillinger og projekter i mange forskellige institutioner, herunder Contemporary Art Bruxelles; Cultuurcentrum Brugge; SOAS, London; Blackwood Gallery, Toronto, og South Asian Visual Art Center, Toronto. Hun er kandidat i samtidskunstteori fra Goldsmiths, University of London og er blevet tildelt Chevening Scholarship i 2008.

Etienne Bernard har siden 2013 været direktør og kurator på Passerelle Centre d’art contemporain i Brest, Frankrig. Han har en kandidat i Æstetik og Kunstvidenskab fra Panthéon-Sorbonne universitetet i Paris fra 2014. Forskningsmæssigt har han fokuseret på dokumentarisk fotografi i USA. Han har tidligere været leder af den internationale plakat- og grafikfestival i Chaumont fra 2004-2009. I perioden 2010-2013 var han koordinator og forsker ved Fieldwork Marfa International Research Program i Marfa, USA. Han har yderligere været kurator på CAPC Musée d'art contemporain i Bordeaux. Han har som uafhængig kurator organiseret forskellige projekter på institutioner i og udenfor Frankrig, heriblandt på Krabbesholm Højskole i Skive fra 2009-2010. Etienne har undervist i kunstteori på Panthéon-Sorbonne universitetet i Paris og på Ecole Supérieure de Beaux-Art i Nantes Métropole. 

Gwen Lee er kurator og bosiddende i Singapore. I 2008 var hun medstifter af fotofestival biennalen Singapore International Photography Festival (SIPF), som hun i dag er direktør for. Hun er medstifter og direktør for fotogalleriet 2902 Gallery (2008-2013). I 2014 var Gwen medstifter af DECK, som er et udstillingssted lavet af containere, der også tilbyder et residency-program for fotografer. I 2010 modtog hun en kunstpris for sit arbejde med kunstscenen i Singapore fra det japanske Chamber of Commerce and Industry Culture. Hun giver regelmæssigt forelæsninger om professionel udvikling for fotografer, og deltager i juryer og portfoliogennemgange i både Europa og Asien.

Marina Paulenka er kurator, fotograf og grafisk designer bosiddende i Zagreb. Marina er grundlægger og direktør for den internationale fotografi-festival Organ Vida og præsident for Organ Vida Photography Association samt medarrangør af Open Show Zagreb, en international scene for præsentation af fotografiske og multimedia værker. Hun har deltaget i talrige udstillinger i- og udenfor Kroatien. Marina har i sin dobbeltrolle som fotograf og festivalorganisator haft fornøjelsen af at kuratere mange fotoudstillinger og kunstnermøder, derudover har hun taget del i adskillige masterclasses, portfoliogennemgange samt debatter verden over som omhandler tendenser i samtidskunstfotografi. 

Anneka French er kunstskribent, redaktør og kurator bosiddende i Birmingham, UK. Hun er redaktionschef på samtidskunstmagasinet “this is tomorrow”, hun anmelder regelmæssigt for andre publikationer såsom Photomonitor, Apollo Magazine og a-n. Annika er projektkoordinator ved New Art West Midlands, i 2015 var hun residency-skribent ved In Between Festival, Bristol og blev i 2014 udvalgt til at deltage i a-n’s årlige skriveprogram 2015-16. Hun har arbejdet på gallerier som Tate Modern, Ikon Gallery, New Art Gallery Walsall, Vivid Projects og Wolverhampton Art Gallery. 

Övül Ö. Durmusoglu er kurator og kunstskribent, bosiddende i Berlin og Istanbul. I 2015-16 var hun direktør og kurator for YAMA screen i Istanbul. Hun var rådgiver på det kuratoriske og det offentlige program på Gülsün Karamustafa's retrospektive udstilling på Hamburger Bahnhof, Berlin, 2016. Durmusoglu har senest kurateret udstillinger på Pi Artworks London og Kunstverein Langenhagen. Hun var kurator for festivalen Sofia Contemporary 2013, og som Goethe Institute fellow organiserede hun arrangementer til Maybe Education and Public Programs på dOCUMENTA (13). Durmusoglu er desuden med-organisator af  'Solar Fantastic’, et forsknings-, produktions- og publikationsprojekt mellem Mexico og Tyrkiet. I 2017-18 er hun gæsteprofessor på Nürnberg Kunstakademi. Som skribent har hun bl.a. bidraget til Zeit Online, Frieze Online og Art Agenda.