Informationer til residenterne - velkomstmappe

Det forventes, at residenten er selvhjulpen, og med følgende anvisninger forsøges spørgsmål at besvares angående lejlighed og Atalier.

Lejlighed 1 (solo): Dieffenbachstrasse 56, 5. sal t.v., Kreuzberg, 10967 Berlin
Lejligheden er til én person, som kan sove i ét rum og have arbejdsværelse i det andet.

Lejlighed 2 (Duo): Dieffenbachstrasse 56, 4. sal t.v., Kreuzberg, 10967 Berlin
Lejligheden er på to værelser til to beboere, som deler køkken, toilet/bad.
Ligeledes deles Atelieret i Tækkers bygning på Paul-Lincke-Ufer 41 Hof I 3. sal. Atelieret er ca. 58 kvm med ca. 4 meter til loftet.

Når der bor to personer i lejligheden, forventer vi, at man tager hensyn til hinanden.
Indgangen til opgangen ligger på hjørnet ved siden af caféen ”Zitronen”
 

Før du tager afsted

Medbring:

  • Betræk til dyne og pude samt lagen
  • Håndklæder
  • Karklude
  • Viskestykker
     

Gode databaser/ hjemmesider at kende:

www.berlinaut.de
www.kunstrepublik.de
Facebookgruppen: dansker i Berlin
Facebookgruppen: Residence TækkerAIRBerlin

Lejligheden i Berlin:

U-bahnen tættest på lejligheden er Schönlein og lidt længere væk er Kotbusser Tor.

Du låser gadedør op m. nøgle nr. 81, din egen dør med den anden nøgle. Hvis den driller så drej helt om til højre – hold nøglen i låsen og hiv lidt ud i håndtaget, så går den op.

Hoveddøren til lejligheden: Når du lukker, smækker døren, men for at låse rigtigt drejes nøglen to gange til venstre.

NB. Låsen til lejligheden smækker: husk derfor altid nøgle, når du går ud!

Køkkenet

Køleskab: stik sættes i kontakten for at tænde.

Badeværelse: tænd for varmvandsbeholderen når du ankommer for at få varmt vand.

Det varme vand kommer fra en gennemstrømnings-gasvandvarmer. Dvs. at vandet bliver varmet op, når du åbner for hanen i håndvask eller bad. Vandvarmeren vil fx vise 24 grader, når der ikke tappes vand. Den viser fx 50 grader, når det varme vand løber. Hvis der ikke ses et tal i apparatets display, er det formentlig helt slukket. Tænd så på on/off-knappen og tryk på gnisttænderen (knap med et flamme-tegn). Sådan tænder du vågeblusset.  Alternativt: se i brugsanvisning (der ligger i vindueskarmen) eller kontakt viceværten.

Varmt vand i køkkenet: El-varmtvandsbeholderen befinder sig under vasken. Brug ’tænd-knappen’. Der vil gå nogen tid, før vandet er varmt.

Gaskomfur: Kogeplader tændes m. tændstikker, hold knappen inde ganske kort efter at have tændt.
Ovn: tænd på knap til venstre samt derefter sæt en tændstik til gas, som kommer ud af lille hul i bunden af ovnen.

Arbejdsværelset

Hvis du bruger et af rummene i lejligheden som arbejdsværelse, bedes du dække gulvet af, med fx pap og ved maling/materialer som er flydende/sviner, så dæk af med plastic eller andet vandtæt materiale. I entréen på hhv 4. og 5. sal er der et afgrænset område, der fungerer til ophæng som alternativ til en opslagstavle.

Internet

Navn:                  EasyBox-Taekker.

Log In:                taekkerair.

- Vær opmærksom på at det er dyrt at downloade store filer i Tyskland

Nøgler
I lejligheden finder du nøglen til atelier og postkasse. Postkassen er nederst i opgangen. Nøglerne skal blive i lejligheden og må ikke tages med til Danmark.

Der er affaldssortering i gården
1) Farvet glas
2) Hvidt glas
3) Papir og pap
4) Blødt plastik og andet ”kunstigt”
5) Organisk affald uden poser
6) Restaffald

Vaskeri

Der findes ikke vaskemaskine i lejlighederne. Der er følgende vaskerier i Kreuzberg:

Eco-Express Waschsalons, Warschauer Straße 22,10243 Berlin - Åbent: kl. 06 - 23
Eco-Express Waschsalon, Danziger Straße 7, 10435 Berlin - Åbent: kl. 06 - 23
Wäscherei und Schneiderei am Moritzplatz, Oranienstraße 54, 10969 Berlin - Åbent: kl. 11 - 19

Ved uforudsete hændelser

Hvis der skulle opstå problemer, så forsøg så vidt muligt at løse dem selv. Ellers kontakt Aarhus Billedkunstcenter: kommunikation@aabkc.dk eller +45 40 12 38 90. Ved akutte praktiske problemer med lejligheden eller atelieret, eller hvis I mister jeres nøgle, kontaktes Tækker-administrationen: info@taekker.de eller +49 (0)30 6003 1780
Kontaktinfo, Viceværten: Mike Olszewski: 
+49 (0) 151 1408 8602

Taekker Immobilienverwaltung GmbH
Paul-Lincke-Ufer 41 Hof I 4.
10999 Berlin

Mobil +49 (0) 151 51 14 07 17
Telefon +49 (0) 30 / 6 00 31 78 - 0
Fax +49 (0) 30 / 6 00 31 78 - 1             

Før du forlader Lejligheden:
Der ligger en ‘gæstebog’ i de to lejligheder, hvor I meget gerne må efterlade et spor, dagbogsnotat eller et andet minde fra jeres ophold.

Du bedes gøre rent efter dig:

  • Støvsuge overalt, vaske gulv, gøre toilet og køkken rent.
  • Hive stikket ud på køleskab og lade lågen stå åben.
  • Gøre køleskabet rent.
  • Sluk for vandvarmeren i badeværelse.
  • Tag beskidte viskestykker, klude m.m. med hjem.
  • Check at postkassenøglen ligger i mappen.
  • Husk at købe toiletpapir og rengøringsmiddel m.m., hvis du har brugt det der er i lejligheden.

Når du kommer til DK

Aflever nøgle (til lejligheden) til Aarhus Billedkunstcenter på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, projektdækket hurtigst muligt efter din hjemkomst – senest en uge efter hjemkomst, med mindre andet aftales. De næste residenter skal bruge nøglen.Send en lille afrapportering i form af billeder, tekst eller andet til: kommunikation@aabkc.dk. Skriv også gerne lidt om, hvad du har fået ud af opholdet; nye kontakter, inspiration, udstillingsmuligheder eller andet.

 

(Lejlighedskomplekset i Berlin, i stuen ses Cafe Zitronen)

 

Ankomst med U-Bahn til Schönleinstr.

Linien hedder U8. Påstigning på Alexanderplatz. Retning mod Hermannstr.

- Når toget standser på U-Bahn-station ’Schönleinstr.’ går du mod den udgang, der ligger i togets køreretning.

- Op ad trapperne, hold til højre. Der er skilt mod Schönleinstr.

- Helt oppe, drejer du skarpt til højre, følger gelænder og fortov. ca. 20 m.

- Derefter skråt til venstre. ca. 20 m.

- Gå så til venstre ad Schönleinstr. ca. 100 m.

- Du ser en legeplads foran dig. Gå skråt til højre. ca. 50 m.                                                                                  

- Nu er du på Dieffenbachstr.

- Følg Dieffenbachstr. ca. 200 m.

- Du kommer til et kryds, hvor Graefestr. krydser Dieffenbachstr.

- Her finder du restauranten Zitronen på gadehjørnet (blå facade plus et par citroner, se billedet.)

- Gå over krydset. Lige efter Zitronen finder du dør og adresse: Dieffenbachstr. 56.

(Den udgang fra Schönleinstr. U-Bahn-station, som her foreslås, er den nærmeste i forhold til Dieffenbachstr. 56. Der er også tre andre veje, heraf to er på den modsatte side af Kottbusser Damm. Ruten vil være lidt mere besværligt, hvis du havner der. U-Bahn U1 krydser Kottbusser Tor. Den station ligger ca. 15 minutters gang fra AIR-adressen.)

Ved ankomst med bus (Linie 888) til ZOB er U-Bahn ’Kaiserdamm’ bedst at bruge videre – tjek evt. med buschaufføren.

 

Lokale tips og råd

Cykel: På ’Radlager’ - Dieffenbachstr. 35 - kan du finde en cykel, der passer i størrelse m.v. Det er nogenlunde billigt ca. 7 Euro pr. dag. Og der er rabat v. lejeaftale over flere dage.

På Blücherstr. 20, ca. 15. min. gang fra lejlighederne, ligger M'EIRRAD. Her er priserne lidt billigere end på Radlager: leje af cykel én dag koster 3 EUR. og 10 dage for 25 EUR.

 

Euro: Når du går lige hen ad gaden fra din indgangsdør i Dieffenbachstr. 56 ser du en hæveautomat. Du finder også én på hjørnet, hvor Schönleinstr. munder ud ved U-Bahn ’Schönlein Str.’

 

Spisning: Når du drejer til højre ved ’din’ hoveddør på Dieffenbachstr. 56 er der et internationalt udsnit af små restauranter indenfor to minutters gang: Kinesisk, vietnamesisk og græsk/italiensk. Omkring syv euro for en middag.

Ved legepladsen/Schönleinstr. findes der en indisk restaurant og for enden af Grafestr. ned mod Urbanstr. finder man salg af pizza og döner i prisklassen omkring tre Euro. På hjørnet Schönleinstr og Lachmannsstr. finder du et lille pizzaria med klassiske muligheder i den populære prisende.

 

Dagligvare: Overfor ’Zitronen’ – på hjørnet –  finder du en lille dagligvarebutik med stor variation i udbuddet. Priser virker rimelige. For enden af Graefestr. mod Kottbusser Brücke finder du en Netto, som udmærker sig ved lang åbningstid (aften til kl. 22.00)

Vi vil særligt gøre opmærksom på bageriet ’Orientalische Brötchen’, der er beliggende på venstre side: strækningen U-Bahn Schönlein Str. og Kottbusser Brücke (nok nærmest broen). Her er udbuddet uhyre begrænset: nemlig stort set kun fladbrød, der bages hele dagen igennem, og som dermed er friske, varme og velduftede.

 

Post

Almindelig postservice: 'Deutsche Post'
Post-service: Beusselstr. 59-60, Tiergarten 10553 Berlin
og Huttenstr. 4, 10553 Berlin
Postbutik: Turmstr. 57-58, 10551 Berlin
og Birkenstr. 32 10551 Berlin

Privat postservice:
'Hermes Paketshop' - www.hermespaketshop.de

 

Mobiltelefon

Køb af mobiltelefoner og mobiltelefonnummre
Enkelt 'pre-paid' mobiltelefon med top-up mulighed: 
Aldi: Turmstraße 23
Lidl: Quitzowstraße 23
DM: Turmstraße 59

For pre-paid mobilservice med internet:
Vodaphone: Turmstraße 31

 

Ved uheld ring: 112

 

Skadestuer

Bundeswehrkrankenhaus Berlin (military hospital)
Scharnhorstraße 13
10115 Berlin, 
T: 030 28 412 289

Charité-Universitätsmedizin Berlin
Charitestraße 1

10117 Berlin
T: 030 45050

 

Oversigt over læger:

Dr. med. Annelies Diltschev
Oldenburger Straße 37, 10551 Berlin
T: +49 30 39 11 701

Dr. Frank Schlote
Turmstr. 76 10551 Berlin
T: +49 30 39 11 021

Dr. Burkhard Bratzke (Gynækolog)
Gotzkowskystraße 3, 10555 Berlin
T: +49 30 39  25 525

Dr. med. Anja Bellingkrodt (Gynækolog)
Turmulstr. 31 10551 Berlin
T: +49 30 39 80 90 48

Dr. Sabine Pett-Schrimer (Gyneolog og fødsel) 
Turmstr. 76, 10551 Berlin
T: +49 30 39 13 078