Gode råd

10 gode råd når du søger fonde:

  • Sæt dig grundigt ind i fondens formål og støttekrav.
  • Find ud af hvornår der er ansøgningsfrist og skriv din ansøgning i god tid.
  • Hvis der er et ansøgningsskema, så læs vejledningen først.
  • Ring eller skriv til fonden, hvis du er i tvivl om, hvilke poster og hvor mange penge du kan søge.
  • Vælg få fonde ud og gør arbejdet grundigt. Tjek hvad de tidligere har støttet, hvis fonden støtter kunstneriske formål, men kun har givet til store etablerede museer, er sandsynligheden for at de giver til et lille eksperimenterende projekt måske knap så stor.
  • Formuler dit/projektets formål meget klart – andre har ikke din baggrundsviden. De skal forstå, hvad du vil, hvorfor det er vigtigt og hvad det tilfører - fx samfundet eller kunstmiljøet. 
  • Formuler hvem der er målgruppen for dit projekt, og hvordan projektet formidles.
  • Lav et overskueligt og realistisk budget samt finansieringsplan. Husk at det ansøgte beløb skal være realistisk i forhold til fondens midler. Hvis du selv finansierer dele af projektet eller får materialer sponsoreret, så skriv det endelig. Medfinansiering er noget, de fleste fonde sætter stor pris på.
  • Lav et overskueligt C.V. som underbygger din ansøgning.
  • Få én til at læse din ansøgning, før du sender den. Hvis alt står skåret skarpt, så skal den sendes nu.

Held & lykke

På Dansk Artistforbunds hjemmeside findes en oversigt, der viser fonde, ansøgningsfrist og hvad de yder støtte til.