Fotos fra åbningsdagen d. 11. maj

Fotos fra Kunstrutens åbningsdag d. 11. maj 2014 samt fotos fra de mange workshops

 

Kl. 10.00: Den første officielle åbning af Kunstruten i den "ene ende af ruten" på Godsbanen ved tekstilværkstedet. Ge2blast optog åbningstalen, der blev holdt af projektkoordinator Linda Jørgensen og suppleret af Anja Raithel og Joaquin Zaragoza. Hele talen kan høres på Ge2blast egen podcast via linket her

Uden for tekstilværkstedet holdt Ge2Blast parkeret, hvor den optog live fra åbningen. I dagene op til åbningen havde kunstner Esben R. Gomez og Esben Trige samt et par unge fra Gellerup gået og udsmykket campingvognen.

 

Inde på tekstilværkstedet kunne de besøgende prøve den første workshop på ruten, punkt nr. 2: "Kreativ tekstilworkshop v. Kathrine Hee" (til højre med lilla skjorte). Her havde man mulighed for selv at trykke et sliketryk på en hvid mulepose med teksten "Kunstruten - fra Godsbanen til Gellerup", eller vælge nogle af værkstedsholdene tegninger til at trykke i den farve, man ønskede. Man kunne også fravælge de udvalgte motiver og selv give sig i kast med at klippe mønstre i skum for derefter at trykke det i farve på ens mulepose. Mange kreative bud på muleposer blev til i løbet af dagen. Bagefter kunne man få posen med hjem eller videre med ud på Kunstruten....

 

På punkt nr. 14a under togbroen kunne man tage del i "Elinas vandtema" omkring "Vandets hukommelse".  Her havde man mulighed for at udfolde sine kreative tegnekundskaber, og tegne små billeder af vandet under broen. Elina fik her forbipasserende børn til at tegne vandet, som de selv så og oplevede det...

 

Kunstner og forfatter Hasan Gungor, der stod for cykel-workshoppen på punkt 14b, måtte pga. voldsom regnvejr rykke ind under broen til Elina. Her fik han sammen med forbipasserende børn skabt et rigtig fint og kreativt eksempel på, hvor let cykeludsmykning kan gøres. Både garn og cykel var genbrug - men flot ser det ud... 

 

Til åbningen i Gellerup v. Edwin Rahrs vej kl. 13.00 var fremmødet ikke så stort grundet den silende regn. Men på trods af vejret fik kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad holdt en rigtig god åbningstale omkring både kulturel sammenbinding mellem indre by (Godsbanen) og Gellerup, samt hvordan borgerinddragende, kreative projekter kan udvikle børns kreativitet og forståelse for, hvordan de via kunsten kan påvirke deres nærmiljø. Ved punkt 22 kan man opleve værket "Flødhest", lavet af en dreng i Gellerup, som i kraft af dens placering kan ses som et kreativt modspil til Helhedsbanneret ved siden af. Også den rullende, radiotransmitterende campingvogn, Ge2bast var tilstede ved åbningen af Kunstruten i Gellerup. Her optog de blandt andet Kulturrådmandens tale og et mindre interview med aabkc's huskunstner Joaquin Zaragoza.

Ved værket "flødhest" kunne man blive fotograferet, poserende foran værket, banneret og med Gellerup Parken i baggrunden, som et klassisk turistfoto.

 

I Tousgaardsladen solgte en gruppe børn i alderen 7-13 år, fra projektet "Med unge øjne", ledet af Grete Aagaard, lagkager, the og kaffe. Lagkagerne var meget fin dekoreret og sammensat - og serveringen i top :-)

I Laden kunne man også se et par fine fotocollager over værkstedsholdets arbejdsprocesser fra deres fredage i Laden med AABKC's huskunstner Joaquin Zaragoza.

 

I Sigrids Stue blev altanen "sprængt i grønt" af Guerilla gartneren Nicolai Juhler - en workshop for børn og folk med grønne fingre, hvor man kunne hjælpe til med at beplante den store altan. Den tættet bevoksning kan stadig opleves i Sigrids Stue, Dortesvej 3, 3.tv., 8220 Brabrand