App gallery

Hvorfor et App Gallery?
Aarhus Billedkunstcenter (Aabkc) arrangerede i efteråret 2012 en kunstnerworkshop i samarbejde med CAVI, hvor Morten Lervig og Søren Pold præsenterede mulighederne i at bruge apps som et kunstnerisk redskab. Der findes hverken på App Store eller Google Play en kategori, der hedder "Kunst", og det kan derfor være svært at navigere i dette felt eller se mulighederne i at bruge apps som udtryksform. De deltagende billedkunstnere udtrykte, at det ville hjælpe, hvis der fandtes en portal, der samlede dem.

Derfor har vores praktikant Rebecca Aviaaja Stevn udviklet denne App Gallery side hvor hun nøje har udvalgt omtrent 40 kunstapps, der er både interessante og af høj kvalitativt niveau. Aabkc opdaterer udvalget løbende for at tilbyde kunstnere og kunstinteresserede de bedste apps på markedet. Der bliver skelnet mellem, om disse apps er udviklet med henblik på brugerens deltagelse og underholdning (altså som et spil) eller om det har været en udforskning af mediet. Det er gennemgående for apps generelt, at de er interaktive og at de ikke kun er "display only"/"zero-player" og mange af disse apps vil ligge i et krydsfelt mellem spil og kunstværk. Hvad skal der ske? Aarhus Billedkunstcenter lancerede den nye online App Gallery i Foyeren på Godsbanen den 21. marts hvor app udviklere Signe Klejs og Jacob Tækker præsenterede deres apps, henholdsvis Breathless Moment og Man in a Box.
 

Episodic
Med "Episodic" kan brugeren skabe bevægelige collager, som kan linkes sammen og danne filmiske fortællinger. Lavet af Jody Zellen
Energy Flow
"Energy Flow" er en non-lineær filmoplevelse, som visuelt og auditivt udforsker den fysiske verdens sammenhæng gennem unikke digitale billeder. Lavet af FIELD
Composite
”Composite” tager udgangspunkt i de omgivelser man fikserer kameraet på og mixer et billede frem, når man stryger fingeren over skærmen.Lavet af James Alliban
cloud.data
”cloud.data” er baseret på en app installation om en gammel legende om gestikulationens magt. Her kan brugeren kontrollere forbipasserende skyer ved at røre skærmen.Lavet af Aaajiao
Circlo
“Circlo” er et audiovisuelt ur, der skifter afhængigt af tidspunktet på dagen. I takt med, at dagen går, bliver musikken mere intens.Lavet af Johan Halin og Hannu Kuosmanen
Bubble Harp
“Bubble Harp” tegner bobler omkring brugerens fingerspidser og omdanner bevægelserne til musik. Lavet af Scott Snibbe Studio
Björk: Biophilia
 “Biophilia” er et app-album med Björks musik, som kombinerer teknologi og interaktivitet med digital kunst og musik. Lavet af Scott Snibbe Studio
Art Swipe
"Art Swipe" er inspireret af en surrealistisk leg, hvor man skiftes til at tegne på et foldet stykke papir, som ender med en kollektiv collage. Lavet af Jody Zellen
Abcdefghijklmnopqrstuvwxyz
”Abcdefghijklmnopqrstuvwxyz” består af små lyd-skabninger i form a bogstaver, der gennem brugerens bevægelse af enheden skaber landskaber af lyde.Lavet af Jörg Piringer

Sider