App gallery

Aarhus Billedkunstcenter (Aabkc) arrangerede i efteråret 2012 en kunstnerworkshop i samarbejde med CAVI, hvor Morten Lervig og Søren Pold præsenterede mulighederne i at bruge apps som et kunstnerisk redskab. 

 

Her er et udvalg af kunstneriske/kunstfaglige apps.

 

Man in a Box
Jacob Tækker har lavet en virtuel performance, hvor han har placeret sig selv i et whitecube rum. Her kan man bevæge sin enhed og få ham til at falde.Lavet af Jacob Tækker
Magic Carpet
”Magic Carpet” er et interaktivt samt auditivt og visuelt værk, der er akkompagneret af generativt dannende musik, der virker hypnotiserende på brugeren. Lavet af Paul Slocum
Limbo
Simon Faithfull uploader digitale tegninger på sin iPhone som en slags dokumentation fra et specifikt øjeblik på et specifikt tidspunkt. Lavet af Simon Faithfull
Last Clock
”Last Clock” er et visuelt minde over de sidste 60 sekunder, de sidste 60 minutter og de sidste 12 timer i en uendelig proces.Lavet af Jussi Ängeslevä, Ross Cooper og Danqing Shi
Kvinden ved siden af
Værket er en interaktiv fortælling, hvor læseren kan dykke ned i billederne og trækkes direkte ind i fortællingen. Skrevet af Svend Åge Madsen og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen
Konstruct
I ”Konstruct” kan brugeren skabe generative 3D-konstruktioner ved at fløjte eller puste i mikrofonen. Man skal udskrive en model, som kameraet skal fokusere på. Lavet af James Alliban
Konsonant
”Konsonant” er en udforskning af bogstaver, lyd og teknologi. Brugeren kan sætte bogstaver i bevægelse på skærmen, så de hver danner en bogstavlyd. Lavet af Jörg Piringer
Konfetti
”Konfetti” er en interaktiv app, der opløser billeder fra enhedens kamera til prikker, og kan transformeres efter brugerens berøring på skærmen.Lavet af Stephan Maximilian Huber
Know
”Know” er en interaktiv app, hvor beskueren kan flytte Jason Edward Lewis’ poetiske tekster rundt på skærmen. Lavet af Jason Edward Lewis

Sider