Aarhus Kommunes kulturpolitik fra 2021-24 er blevet forlænget til 2028 og i den forbindelse skal den kulturpolitiske handleplan revideres. Kommunens billedkunstråd og Aarhus Billedkunstcenter er blandt andre blevet bedt om at komme med anbefalinger til den nye handleplan.

Her kan I læse den opdaterede handleplan 

BILLEDKUNSTRÅDETS ANBEFALINGER:

Organisering:
Kommunen bør forpligte sig til at benytte de kunstneriske råd i meget større grad end nu, og sikre at armslængdeprincippet bliver overholdt.

Vi foreslår overlap/overlevering mellem nuværende og kommende rådsmedlemmer. Forslag om at lade formænd eller en af de andre medlemmer sidde med i det nye råd i to måneder fx

Et bæredygtigt arbejdsliv for kunstnere i Aarhus:
Vi mener stadig, at kommunen skal tilbageføre de penge, som i sin tid blev taget fra kunstindkøb i Aarhus (200.000 p. a.) og som forsøgsmæssigt blev sat over i Kunsteksperimentariet. Vi mener, det at tage fra en pulje er at kannibalisere på et budget, som før kom kunstnere i Aarhus til gode, og det på en måde, som støttede deres frie praksis.

Kunstindkøbsbudgettet bør forøges. Det har ligget på samme niveau siden 2000 (red. 1992), og vi mener det skal ligge minimum på de 500.000 det lå på flere år tilbage. (red. Ligger nu på 300.000 da Kunsteksperimentariet blev finansieret herfra).

Længerevarende støtte ordninger til de producerende kunstnere: Skabe mere kontinuitet og tryghed for de billedkunstnere. Arbejdslegater til kunsterne, og skabe en form for subsidiær ordning til kunstnere, så de ikke stopper deres arbejde pga manglende økonomi. Det ville give tryghed, og måske også mere generøsitet kunstnere imellem. Mere tryghed= mere skabelse og større armbevægelser.

Udvikle bindende institutionelle samarbejder (skoler, behandlingssteder etc.) i halvtidsstillinger betalt på faglige betingelser, særligt konstrueret til de kunstnere, som kan se en interesse i at arbejde med borgere. Kunstnere leder ofte efter halvtidsstillinger, samtidigt med at der flere steder mangler hænder.

Erhvervs/huskunstnerordning. Forslag om at starte et initiativ, hvor virksomheder kan søge om at blive matchede med oplagte og specifikke billedkunstnere. Kommunen støtter et pilotprojekt, hvor man finder tre virksomheder og tre kunstnere. Kommunen støtter en kortvarigt kunstfaglig projektansat til at formulere et program for tre pilotprojekter, samt støtter en betalt kuratorisk opgave for Billedkunstrådet. Kræver ressourcer og samarbejder. Intention er at gøre det agilt og handlekraftigt i en lille gruppe, i stedet for de store ikke forpligtende møder mellem kulturliv og erhvervsliv.

Billedkunstneriske motorer:
Aarhus Billedkunstcenter. Man skal give Billedkunstcenteret mere økonomisk opbakning, så de kan udføre deres vigtige arbejde med at støtte op det kunstneriske miljø. Vi opfordrer til at der vurderes, hvordan fordelingen af midler og arbejdsbyrde er hos de kunstneriske centre med henblik på at får mere vægtede og fair økonomiske muligheder for de fire centre.

Øge finansieringen til Det Jyske Kunstakademi.

Holde fast i og genindføre/støtte Art Week og lade det være Art Week være del af fx de kunstkritiske og diskuterende aktiviteter byen mangler

Oprette pulje som støtter initiativer der skaber debat og kritik i kunst og kultur. Støtte til faglige publikationer og aktiviteter. De kan indeholde kunstanmeldelser, debatter, pod casts, møder og forelæsninger. Kunstnere har brug for at udvikle deres viden og faglighed gennem god kritik. Det ville give plads til at større armbevægelser og få flere mennesker involveret.

Der skal indsats for at effektuere den beslutning, som er taget om kommunens tomme lokaler, der administreres af MTM. De tomme lokaler skal kunne bruges, som der er lagt op til, og der skal være en gennemsigtig proces. En ny ide til udnyttelse af tomme lokaler kunne fx være overskuelige tidsperioder, kortere  fx 1 – 2 års projekter, som kan udvides over tid.

Kulturudviklingspuljen. Det er afgørende for overlevelsen af de Århusianske Kunstmiljøer at puljen fordobles. KUP er en helt særlig pulje som muliggør at de fri aktører i Århus kan fortsætte med deres praksis. Skab evt. to puljer: én til institutioner og ’en til de frie uafhængige aktører, ellers er det en unfair konkurrence.

Forpligte nuværende institutioner (Kunsthallen, Aros, Galleri Image etc.) til at servicere den lokale og nationale samtidskunst, dvs. forpligte sig til at engagere sig i det lokale kunstmiljø, se på hvad der rører sig i de eksperimentelle platforme, støtte de kunstnerdrevne platforme med for eks. samarbejde, lærer de lokale kunstnere at kende, osv. Det ville betyde mere mobilitet for det lokale kunstnere, mere eksponering af dem og mere kommunikation, forståelse og dynamik mellem det breddepublikum og lokale kunstner og kulturaktører.

Evaluere forholdet mellem Corporum og Godsbanen. Støtte op om Corporum i forhold til at drive stedet uden at være pålagt fx dyre rengøringsordninger.

Udvidelse af 1% regel for kunstneriske udsmykninger i kommunalt byggeri og renovering skal også gælde anlæg. Det bør justeres til 1,5 %, så det følger statens sats.

AARHUS BILLEDKUNSTCENTERS ANBEFALINGER:

Tema: Et stærkt fundament:

Flerårige aftaler med kunstfaglige centre → Aarhus Billedkunstcenter ønsker en flerårig aftale med kommunen, hvor vores bevilling øges.
Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Litteraturcenter har en betydelig lavere økonomisk bevilling/ramme, end Promus og Performing Arts Platform. Vi anbefaler, at man arbejder på en opjustering og tilretning af centrenes tilskud, så hvert center får en bevilling på 1,5 mio. årligt. Det matcher bedre med de forventninger, der ligger til centrene. Vi anbefaler også, at Kulturforvaltningen sammen med centrene arbejder på en fælles evaluering og fremtidssikring af centrene.

Styrke Det Jyske Kunstakademi økonomisk i forbindelse med deres flytning – så Staten potentielt også vil bidrage mere, og så skolen kan komme op i niveau og uddanne fremtidens kunstneriske talenter.

Afprøve anvendelse af kunstfaglige kompetencer ifm. fx byudviklingsopgaver mhp. at udvikle nogle principper for fremadrettet praksis (pilotprojekter) → Husk at involvere miljøer og institutioner i forhold til det arbejde og strategien for kunst i off. rum. AaBKC har påtaget sig en rolle i udviklingen af den nordlige del af Sydhavnen i forhold til at sikre inddragelse af kunstfaglige kompetencer på strategisk niveau. Vi vil meget gerne samle op og være med til at sikre en praksis for dette videre frem.

Arbejde med Erhvervs- og Kulturforums rolle og engagement i byens udvikling…. → Vi anbefaler, at man gentænker forummet, så det får større betydning for de kunstfaglige miljøer og hele fødekæden. Vi anbefaler, at forummet tænkes i dialog med de kunstfaglige centre, som kan bidrage til at koble kulturliv og andet erhverv, så der skabes reelle nye samarbejder (det vil kræve en mer-bevilling til centrene, men få en større effekt i kulturlivet, da centrene arbejder med netværk og matching allerede).

Opsamle erfaringer fra Corporum mhp. at styrke fødekæden i andre kunstarter → Vi anbefaler at man sætter en økonomi af til at evaluere Corporum sammen med nuværende og tidligere lejere og arbejdsgruppe/bestyrelse. Vi anbefaler også, at man inddrager andre institutioner fra miljøet for at få bredere perspektiver på, hvad sådan et talentmiljø / inkubatormiljø betyder. Det er vigtigt at tænke hele fødekæden igennem for at se, hvilken betydning Corporum har og kan få fremover. Måske man skulle overveje tættere relation til AaBKC i forhold til udvikling af initiativer i regi af Corporum, eller hæve prisen på atelierlejen, så der frigives midler fra det kommunale tilskud til at udvikle udstillinger og andre relevante aktiviteter.

AaBKC anbefaler, at man satser mere på de professionelle, producerende kunstnere i byen. Der har været et stort fokus på børn, unge og talent, hvilket er helt grundlæggende for udviklingen af professionelle kunstnere, men nu anbefaler vi, at man kiggere mere på at styrke de professionelle miljøer. Inden for billedkunsten kan de ske via AaBKCs indsatser, men også ved at kigge på de initiativer fx udstillingssteder, som kunstnerne selv etablerer. De opererer ofte uden driftsøkonomi og under usikre forhold. Hvordan kan kommunen støtte op omkring de initiativer via puljer, synlighed og vidensopsamling?

Tiltag, der kræver finansiering:
Styrkelse af billedkunstmiljø på Sydhavnen – budgetbehov 550.000 kr. årligt → AaBKCs vision om et forsamlingshus for billedkunsten – med større synlighed omkring det producerende billedkunstmiljø (i tæt naboskab med Det Jyske Kunstakademi). Hvis visionen og den nye kunstby (som nabo til Filmbyen og lydbyen) skal realiseres, kræver det yderligere finansiering til både AaBKC og DJK. Hvis man fra kommunal side satser stort på film og musik, er det på tide, at man også investerer i andre områder – her billedkunsten.

Etablering af ambitiøst udstillingssted for lokal og national samtidskunst – budgetbehov 450.000 kr. årligt → det behov kan AaBKC til dels bidrage til med vores flytning til Sydhavnen, hvor vi etablerer en ny udstillingsplatform. Det kræver dog finansiering til AaBKC.

Tema: Kultur er velfærd:

Deltage aktivt i udviklingen af nye områder og bl.a. sikre, at der med byrådets prioritering af oplandet også tænkes i at styrke den kulturelle infrastruktur i lokalområderne → husk at snakke med aktørerne også – fx kulturinstitutioner som os, der inddrages i processerne omkring fx Sydhavnen. Vi står relativt alene i udviklingsarbejdet sammen med udviklerne.

Kræver finansiering:
Facilitering af kunstnerens rolle som konsulent / pilotprojekt – budgetbehov 250.000 kr. → AaBKC og Spanien 19C afprøver en version af dette i forbindelse med udviklingen af Sydhavnens nordlige del. Opfordring til at lade Billedkunstråd eller AaBKC stå for opsamling og afprøvning af erfaringer med dette område.

De kunstfaglige råd anbefaler, at hæve 1%-reglen til 1,5% til kunstnerisk udsmykning ifm. kommunale anlægsprojekter svarende til den statslige sats. Derudover anbefales, at ordningen udvides til også at omfatte kommunens anlægsudgifter. → AaBKC bakker op omkring dette. Det vil skabe mere markante, æstetiske og tydelige byrum, hvor kunstneriske greb kan skabe identitet. Samtidig vil det gøre byen mere attraktiv for kunstnere, da det vil skabe flere arbejdsmuligheder og større synlighed omkring kunstens position i det offentlige rum.