Julehygge sammen med Bkf Midt

I samarbejde med BKF Midt, inviterer vi til julehygge torsdag d. 12. december i Vogn 1 på Godsbanen. Vi serverer årets skønneste, nyfortolkning af den klassiske ris à l’amande med en dertil forførende drink (kreeret og serveret af kunstner Jette Gejl) og nisseøl i baren.

I må meget gerne tilmelde jer forinden på leder@aabkc.dk af hensyn til mad og drikke. Tilmeldingsfrist er tirsdag d. 10. december. 

Glædelig jul - vi ses i juletræets skær i Vogn 1!

HUSK: Inden julehyggen træder ind, inviterer Project Art Writing til Julemandaktion kl. 16 - 17:30 på ARoS. Julemandaktion er en ny version af Solvognens emblematiske JULEMANDSAKTION, hvor de forklædte som julemænd stormede ind i Magasin du Nord og forærede varerne til kunderne. Project Art Writing vil i stedet for at gøre fråseriet muligt for alle, handle om at levere en kritik af julematerialismen, som den også kommer til udtryk i det julepyntede ARoS.